TSG og fremtiden!!
Toreby Sundby Gymnastikforening blev stiftet i 1907 af lokale ildsjæle, og formålet med foreningen er i 2014 stadig
”at skabe en legemlig og åndelig sund befolkning gennem idræt og mødevirksomhed”.
Foreningen består af en hovedbestyrelse og herunder afdelingerne gymnastik, badminton og volleyball.
I indeværende sæson er der 533 medlemmer:
404 i gymnastikafdelingen ml 0 – 84 år fordelt på 19 hold
95 i badminton afdelingen ml 8 – 65 år
34 i volleyball afdelingen ml 13 – 60 år.
Ved det ordinære årsmøde d. 24. februar lykkedes det ikke at finde de nødvendige frivillige kræfter til, at Hovedbestyrelsen har kunnet konstituere sig.
Der indkaldes nu til ekstraordinært årsmøde
Tirsdag d. 11. marts 2014 kl. 19:00 i mødelokale i Toreby Hallen med det formål at få valgt en hovedbestyrelse i TSG.
Vi mangler en person til Hovedbestyrelsen. Derudover mangler TSG frivillige til gymnastik-, badminton- og volleyballafdelingerne.
Lykkedes dette ikke, kan vi se os nødsaget til at lukke foreningen inden sæson 2014/15.
Dette vil medføre:
· Ingen aktiviteter i lokalområdet for børn og voksne i TSG regi – dvs ca. 500 medlemmer uden tilbud om aktivitet.
· Ingen unge mennesker kan dygtiggøre sig og samle point til deres uddannelser gennem instruktørgerningen – det er vigtigt at støtte de unge mennesker.
· Ingen Store legedag, der plejer at være mellem 500 og 700 børn og voksne denne dag. Store Legedag har eksisteret i 21 år.
· Ingen hoppepude ej hellere til udlejning – dette tilbud er der mange, der benytter sig af i løbet af året.
· Ingen Motionsbingo – i januar 2014 sattes rekord med ca 400 deltagere.
· Ingen juletræs- og fastelavnsfest – juletræsfesten december 2013 trak 200 børn og voksne i Torebyhallen, Fastelavn februar 2014 ca 100 i Sundskolens skolegård.
· Ingen turneringer, konkurrencer eller opvisninger. TSG har konkurrencehold som deltager nationalt og internationalt og som klarer sig flot, og TSG deltager altid i DGI’s forårsopvisninger samt TSG’s egen opvisning. Volleyball spiller turneringer i DGI på Sydhavsøerne og Sydsjælland.
· Der kan være konsekvenser for Torebyhallen, hvis ikke TSG længere eksisterer – i indeværende sæson benytter TSG hallen 17 timer ugentligt; derudover til ekstratræninger, klubmesterskab, møder, arrangementer og lign.
· I 2013 havde vi 27.712 aktivitetstimer for medlemmer mellem 0 og 25 år.
· Et lokalområde, som bliver fattigere på fællesskaber og oplevelser.
Så går du rundt med en interesse for, at vi også til næste sæson har en god og aktiv lokalforening med tilbud om sunde aktiviteter til både børn og voksne, så meld dig til at hjælpe os og TSG ved at møde op til det ekstraordinære årsmøde. Du kan også kontakte Hovedbestyrelsen v. tidl. formand Dorte Fabricius for yderligere information på dortefabbe@gmail.com eller 2172 1757.
På Hovedbestyrelsens og udvalgenes vegne
Joan Jensen og Dorte Fabricius